Hvad indebærer håndværkerrengøring?
Selv mindre bygge- og renoveringsprojekter kan efterlade overraskende meget støv. Har der eksempelvis været slebet, boret eller skåret i materialer, kan de fine partikler sprede sig langt fra selve arbejdsområdet. En almindelig hurtig rengøring er derfor ikke altid tilstrækkelig.
Med håndværkerrengøring kan du få hjælp til at komme hele vejen rundt om lokalerne. Den konkrete indsats afhænger naturligvis af arbejdet, der er blevet udført, men rengøringen kan blandt andet omfatte:
- Støvsugning og grundig vask af gulve
- Fjernelse af byggestøv fra tilgængelige flader
- Aftørring af paneler, karme og andre relevante overflader
- Rengøring af køkken, badeværelse og øvrige berørte rum
- Fjernelse af snavs, der er opstået i forbindelse med håndværksarbejdet.
Du kan dermed koncentrere dig om resultatet af byggeriet frem for at skulle bruge de efterfølgende timer på at fjerne støvet fra den.
Miljøvenlig håndværkerrengøring efter byggearbejdet
Grundighed behøver ikke betyde, at der skal anvendes unødigt belastende rengøringsprodukter. Vi benytter svanemærkede og miljøvenlige rengøringsmidler, når opgaven tillader det.
Det er kombinationen af den rigtige fremgangsmåde, egnede produkter og et grundigt stykke arbejde, der skaber det gode resultat. Derfor bliver rengøringen tilpasset de forskellige overflader og det snavs, der skal fjernes. Det kan være særligt relevant, hvis håndværkerrengøringen foregår i et privat hjem, hvor familien skal kunne tage rummene i brug igen efter arbejdet.